Få svar på dine Infoglue-spørgsmål
Har du spørgsmål til InfoGlue? Måske findes svaret allerede i vores FAQ, hvor vi har samlet en række af de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke hvad du leder efter, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Typiske spørgsmål
Hvis du har brug for rådgivning, hjælp eller sparring vedrørende InfoGlue, kan du kontakte ITS Support.
Nedenfor står beskrevet, hvilke ydelser vi tilbyder.
Support
ITS tilbyder grundlæggende support af Infoglue til alle AAU's webredaktører. Dette indebærer eksempelvis hjælp til problemer vedrørende:
- Redigering og oprettelse af nyt indhold
- Upload af filer
- Opbygning af struktur
- Hjælp til forskellige komponenttyper
- Ændringer, der ikke vises
Det daglige arbejde med opdatering af indhold på hjemmesiderne er dog forankret hos webredaktørerne på AAU. ITS har ikke indholdsansvar over hjemmesiderne og opretter eller redigerer ikke indhold for brugerne.
Rådgivning
Udover grundlæggende support, tilbyder InfoGlues webkonsulenter rådgivning omkring InfoGlue og en række andre webrelaterede områder. Vi sparrer eksempelvis gerne omkring større omstruktueringer på InfoGlue-websites. Herudover kan vi være behjælpelige med spørgsmål vedrørende godt InfoGlue-design og brugervenlighed, søgemaskineoptimering samt webstatistik.
I øvrigt
- Som supplement til support og rådgivning henviser vi til vores
- Vi afholder månedligt InfoGlue-introduktionskurser og Åbent Kontor
- Vi hjælper gerne med oprettelse af formularer via Microsoft Forms
Har du spørgsmål til InfoGlue? Måske findes svaret allerede i vores FAQ, hvor vi har samlet en række af de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke hvad du leder efter, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Hvis ikke du kan finde en vejledning, der kan besvare dit spørgsmål, er du altid velkommen til at henvende dig til support, og så skal vi forsøge at hjælpe dig med problemet. For at vi kan yde den bedste og mest effektive service, er det nødvendigt, at du er så detaljeret som muligt i din beskrivelse af problematikken. Sørg således for at inkludere følgende i din mail:
- Skriv "Infoglue" eller "Google" i emne-feltet sammen med emnet for problemet
- Hvilket site er det tale om? Inkludér gerne et link, så vi ved hvilken specifik side det handler om. Eksempel: https://www.its.aau.dk/vejledninger/infoglue
- Hvad er problematikken? Beskriv så detaljeret som muligt. Er det i Structure eller Content i Infoglue? I tilfælde af support til et Google, hvilket produkt drejer det sig som eks. Google datastudio, Google Analytics osv. ?
- Inddrag gerne screenshots, der viser problemet.
Når du skal arbejde med et eller flere websites i InfoGlue, skal du oprettes som bruger. Oprettelsen foretages af ITS og sker ved henvendelse til ITS Support. Alle websites har tilmed en primær webredaktør, som godkender adgang til nye webredaktører. Når du skal have adgang til et nyt site, skal du følge følgende procedure:
- Find ud af, hvad sitet hedder
- Kontakt hovedredaktøren for sitet og bed vedkommende om at sende en mail til ITS Support og anmode om adgang. Vi skal i denne forbindelse bruge navnet på websitet samt dit fulde navn og AAU-mailadresse.
Hvis du er i tvivl om, hvem der er hovedredaktør, kan du kontakte ITS Support.
Alle nyoprettede websites i InfoGlue publiceres i første omgang af ITS. Når et nyt site skal i luften, skal du derfor kontakte ITS Support og give besked herom - skriv gerne "InfoGlue: Publicering" i emnefeltet.
Publiceringsprocessen indebærer:
- En kvalitetssikring af websitet, hvor vi gennemgår de enkelte sider med henblik på både indhold og opbygning af struktur ift. brugeroplevelse, søgeoptimering og webtilgængelighedsloven.
- Vi tjekker herudover, om der er lavet pæne URLs
- Oprettelse af 404 side, sitemap side og tilgængelighedserklæring
- Vil bestiller domænet og sørger for at opsætte Google Analytics statistik.
Påregn op til 10 hverdage fra du bestiller publiceringen til sitet er live.
Når ITS har foretaget den indledningsvise publicering af websitet, kan du fremefter selv publicere nyt indhold og struktur.
Er en hjemmeside ikke længere aktuel, eller er informationen fra den flyttet til en anden hjemmeside, anbefales det at hjemmesiden enten nedlægges eller at webadressen omdirigeres til en anden webadresse med indholdets nye placering (redirect på URL).
For at nedlægge et website, skal hjemmesidens primære webansvarlige, kontakte support
Husk at inkludere følgende i din mail:
- Skriv "Infoglue nedlæggelse eller redirect" i emne-feltet
- Skriv linkadressen på det pågældende website? (Fx: https://www.its.aau.dk)
- Skriv ny adresse som websitets adresse skal omdirigeres til.
- Hvis sitets nuværende webadresse skal omdirigeres til en anden hjemmeside, inkludér da hvad den nye landingsside skal være.
Er du i tvivl om, hvem der er den primære webansvarlige på websitet, som skal nedlægges? Så kontakt support, så sørger vi for at indhente godkendelsen fra den primære webansvarlige.
