Spring til indhold
Forside

Nyhed

Nyt rejseafregningssystem til AAU

Lagt online: 11.06.2024

Den 19. juni 2024 udskifter AAU det nuværende rejseafregningssystem RUS2 med det nye ERP Expense. Læs her, hvad det betyder for dig.

Nyhed

Nyt rejseafregningssystem til AAU

Lagt online: 11.06.2024

Den 19. juni 2024 udskifter AAU det nuværende rejseafregningssystem RUS2 med det nye ERP Expense. Læs her, hvad det betyder for dig.

Af Marianne Fuglsang Welling Farsinsen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: AAU

Hvis du som medarbejder har rejseudgifter eller andre udlæg her i juni måned, som du ønsker refunderet fra AAU, kan du til og med d. 18. juni 2024 bruge RUS2 til afregninger som normalt. Fra og med d. 19. juni 2024 er det AAU’s nye rejseafregningssystem ERP Expense, du skal benytte.

“RUS2 udfases fra leverandørens side, og AAU skal derfor have en ny løsning. I ERP-platformen, som vi gik i luften med sidste år, findes der også et modul til rejser og udlæg, som vi nu vælger at implementere, så vi fremover får det hele samlet på samme platform. Det giver AAU en ny og langtidssikret løsning, samtidig med at det betyder smidigere arbejdsgange for de mange rejseadministratorer, som hjælper medarbejderne med rejser og udlæg lokalt”, fortæller ITS-projektleder Sabine Jensen Jåtog.

Lær ERP Expense at kende

For at hjælpe medarbejdere bedst muligt igang med det nye rejseafregningssystem, samler Rejsekontoret alle informationer på hjemmesiden, som kommer til at indeholde både vejledninger, videoguides med mere på både dansk og engelsk. Der vil også komme mere information om skæringsdatoer for e-transaktioner, nedlukning og oprydning i RUS2. Herudover tilbydes der også kurser i brugen af ERP Expense og open office-sessioner med plads til dialog og spørgsmål. Det hele kører online på Teams. På hjemmesiden placeres også optagelse af kurset efterfølgende, så deltagerne kan se det igen, og kolleger, som ikke havde mulighed for at deltage på tidspunktet for afholdelse, kan tilgå kurset efterfølgende og derigennem tilegne sig viden.

Mere information

  • Du finder vejledninger, information om og tilmelding til kurser, open office-sessioner mm. på: https://www.okonomi.aau.dk/systemvejledninger/erp-expense
  • Har du spørgsmål til skiftet fra RUS2 til ERP Expense eller behov for hjælp til rejseafregninger generelt, er du som altid velkommen til at kontakte Rejsekontoret eller din lokale rejseadministrator.