Nyhed
Kunstig intelligens rykker ind i AAU’s administration
Lagt online: 03.04.2024

Nyhed
Kunstig intelligens rykker ind i AAU’s administration
Lagt online: 03.04.2024

Kunstig intelligens rykker ind i AAU’s administration
Nyhed
Lagt online: 03.04.2024
Nyhed
Lagt online: 03.04.2024
Af Lars Raakilde Jespersen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Kunstig intelligens har fyldt meget både i medierne og i interne snakke på universitetet. Det tog især fart efter lanceringen af ChatGPT og andre lignende tjenester, som har gjort AI tilgængeligt for alle, hvor det før var noget udviklere og forskere arbejdede med. Snakken om AI har gået på alt fra begejstring over teknologien, til hvad man selv kan bruge det til og frygt for, at der forsvinder arbejdspladser, og at AI udfordrer vores samfund.
AI i Administrationen på AAU, har fokus på, hvordan AI kan bruges fornuftigt. Der er fem dele i projektet. Noget kan alle gå i gang med allerede nu. Andre dele udrulles senere.
AI-kodeks
Rammerne for, hvornår vi anvender kunstig intelligens og hvad man skal være opmærksom på, sættes i et kodeks, der er under udarbejdelse og bliver meldt ud, når det er på plads.
Kommunikation
Der bliver løbende fortalt om, hvordan projektet forløber, hvornår og hvordan man kan deltage, komme med gode forslag og dele ideer og viden med kolleger. Der kommunikeres dels her i Update, via mails på afdelingsniveau, gennem vidensdeling i MS Teams og ved fysiske arrangementer.
Kurser
Kunstig intelligens i den nyeste form, Generativ AI, er nyt for de fleste og mulighederne står i kø. Det kræver nye kompetencer og forståelse for at bruge teknologien. Derfor kommer der et kursus for ansatte i administrationen (det er ikke målrettet forskning og undervisning). Kurset bliver et onlineforløb i Moodle.
En vigtig færdighed i at bruge Generativ AI, er at ”prompte” en AI-service rigtigt, ved at få servicen peget i den rigtige retning for det arbejde, den skal udføre. Det vil universitetsbiblioteket hjælpe med. De udbyder i løbet af foråret kurser i ”prompting” via www.aub.aau.dk
AI-værktøjer
AAU’s licenser giver adgang til Microsofts ”Copilot Enterprise”. Det er en pendant til ChatGPT, men den beskytter dine data bedre. Du kan allerede nu bruge det ved at logge ind med dit AAU-login.
Der kommer senere uddybende information om, hvordan man bedst bruger Copilot Enterprise.
Microsoft bygger også deres Copilot ind i de velkendte kontorprogrammer, som Outlook, Word, Excel, Teams, CRM m.fl. Det gør den kunstige intelligens til en forstærkning og udvidelse af programmer, vi allerede bruger og kender, og som en integreret del af dem – og ikke et særskilt program man skal bruge. Det betyder samtidig, at AI trækker på og lærer af dine egne data, men uden at gøre dem tilgængelige for andre. Det øger muligheder og kvalitet anseeligt.
Denne del, Copilot for Office 365, rulles ud i etaper. Det starter med en test i IT-service, så der er vished for at funktionaliteten og sikkerheden er i orden. En af forudsætningerne for at Copilot for Office365 vil fungere, er at vores mail og kalender flyttes i skyen. Så det skal gøres først.
Mange er ivrige efter at komme i gang, men det kræver stadig lidt tålmodighed, fordi der ikke kan rulles ud til alle på én gang. Desuden er værdien af AI i en dansk kontekst stadig udfordret, men om få måneder kommer der understøttelse af det danske sprog. De enkelte afdelinger får besked, efterhånden som de kan kobles på tjenesten.
AI indbygget i en service
Det er også muligt at anvende Generativ AI indlejret i en service, som f.eks. en chatbot, der kan svare og hjælpe en bruger eller medarbejder med information om et bestemt emne. Her er det vigtigt, at chatbotten kun anvender de rigtige data og er trænet til at svare, som AAU ønsker. Andre muligheder er at lave sagsbehandling på følsomme data. Det kræver et ”beskyttet miljø” samt et kendskab til, hvordan du må behandle data og anvende AI til understøttelse af beslutninger og afgørelser.
Projektet skal lave tre Proof-of-Concepts (eksperimenter) på indlejrede services i 2024, og der udvælges kandidater til dette i foråret 24. Har du en god idé til en ”indlejret service” – eller en tung sagsbehandling, der kunne afhjælpes med AI, så drøft det med din leder, der kan bringe idéerne videre til projektet (det findes der en skabelon til).